Branchefokus
Mange gode opfindelser har set dagens lys. Det gælder også for den nyskabende Angle.design vinkelføringsskinne, som tømreren Niels Freitag gik i gang med at udvikle for 20 år siden.

Hver gang Niels Freitag arbejdede med sin blyant og tommestok på den almindelige føringsskinne, vi kender, tænkte han: ’Det her må kunne gøres både lettere og bedre’:
”Rigtig mange håndværkere og svende bruger alt for meget tid på at måle og skære plader til. Det gav mig ideen til at udvikle et system, der gør det smartere og mere effektivt,” fortæller Niels Freitag, der udover at være tømrer også er CEO i virksomheden Angle.design.
Han satte sig for at udvikle på den klassiske skinne, der har været tømrerens trofaste redskab til omhyggelig opmåling igennem mange år. Og det lykkedes. Efter at have udviklet på en prototype, som han selv havde anvendt i en årrække, er produktet i dag videreudviklet, så andre håndværkere kan få glæde af det.
”Vinkelsættet gør skæreopgaver meget nemmere at bruge og minimerer målefejl."
- Niels Freitag
Den nye version af føringsskinnen sparer den travle håndværker for både tid og besvær, hvilket ofte er en mangelvare på byggepladsen. Samtidig letter den bearbejdningen af byggematerialer og håndteringen i en masse arbejdsopgaver.
”Skinnesystemet kombinerer flere arbejdsgange, så man slipper for at måle op og sætte streger. Føringsskinnen sættes for eksempel nemt sammen med hovedskinnen, der både har mål og grader, som man hurtigt kan indstille og skære efter med en dyksav. Det kan spare flere timers arbejde om dagen, da man hurtigere kan færdiggøre sine opgaver,” siger Niels Freitag.
Vinkelføringsskinnen er samtidig et slidstærkt og fleksibelt måleværktøj, der kan bruges til bearbejdning af alle materialer, der skal skæres hurtigt og præcist. Og den giver ifølge Niels Freitag en mere præcis opmåling af materialer, som sikrer bedre resultater:
”Vinkelsættet gør skæreopgaver meget nemmere at bruge og minimerer målefejl. I stedet for at afsætte mål, kan skinnen blot stilles på det ønskede mål. Det sikrer et snit, der er 100 procent i vinkel, da den øger nøjagtigheden ved bearbejdningen af alle typer plader,” fortæller han.
Den nye innovative vinkelføringsskinne fra Angle.design blev en realitet i 2018. Siden har Carl Ras været forhandler af vinkelsættet, der sælges online og i alle butikker. Vinkelføringsskinnen kan fås i både lille, mellem og stor størrelse efter behov.
Til din arbejdsdag og opgaver. Vores passion for værktøj, beslag og alt det andet grej gør os til specialisten. Vi elsker at nørde og dele ud af vores viden. For vi arbejder hver dag for, at du altid kommer godt fra start.