Vi ved også af erfaring, at når vores medarbejdere trives og er mere motiverede, så har de færre sygedage og er nemmere at fastholde.
Derfor gennemfører vi hvert år en grundig og dybdegående trivselsmåling blandt alle medarbejdere i organisationen. Resultaterne bruger vi aktivt til at identificere indsatsområder og iværksætte konkrete forbedringer dér, hvor vi oplever, der er størst behov.
I 2025 har vi blandt andet haft særligt fokus på at styrke ledelseskommunikationen, leders egen trivsel og trivsel blandt vores yngre medarbejdere fra Generation Z.
GAIS som trivselsmåling og værktøj til udvikling
I næsten 15 år deltog vi i Great Place to Work-målingen i konkurrencen om Danmarks bedste arbejdspladser – og i 2024 blev vi kåret som Danmarks bedste arbejdsplads i kategorien for mellemstore virksomheder. Det er en anerkendelse, vi er utrolig stolte af. Samtidig stiller det krav om, at vi fortsat arbejder målrettet og kontinuerligt med trivsel og arbejdsglæde – særligt i et marked under forandring.
Derfor har vi siden 2025 anvendt GAIS (God Arbejdslyst Indeks Score), en danskudviklet trivselsplatform med fokus på arbejdslyst, dialog og konkrete handlinger i hverdagen. GAIS er udviklet af Videncenter for God Arbejdslyst og baseret på data fra mere end 60.000 personer på tværs af køn, alder, geografi, uddannelsesniveau og jobområder i danske virksomheder.
I GAIS vurderer medarbejderne deres oplevelser på en skala fra 1 til 10 inden for syv centrale faktorer:
Ledelse, Mestring, Balance, Mening, Medbestemmelse, Kollegaer og Resultater.
Samtidig prioriterer medarbejderne, hvilke faktorer der har størst betydning for deres egen arbejdslyst. Det giver os et nuanceret billede af, hvad der reelt skaber trivsel – både individuelt og på afdelingsniveau.
Medarbejderens trivsel i fokus
Efter trivselsmålingen modtager hver medarbejder et personligt scorekort, som kun er synligt for den enkelte. Scorekortet giver et overskueligt indblik i, hvilke faktorer medarbejderen med fordel kan arbejde videre med for at styrke sin trivsel.
Indsigterne indgår også som en naturlig del af vores årlige udviklingssamtaler. På den måde skaber vi et mere nærværende og relevant udgangspunkt for dialogen mellem medarbejder og leder og understøtter et fælles ansvar for trivsel, både individuelt og for lederen i teamet.
Arbejdsglæde, der kan måles
Udvalgte tal fra vores seneste GAIS-trivselsmåling (God Arbejdslyst Index).
- 81/100: Medarbejdernes samlede score på arbejdslyst (benchmark: 71)
- 85/100: Medarbejdernes samlede vurderingaf, om Carl Ras Gruppen er et godt sted at arbejde (benchmark: 75)