social

Diversitet og inklusion

I Carl Ras ønsker vi at fremme diversitet og inklusion på arbejdspladsen og i branchen. Her kan du læse om, hvorfor arbejdet er vigtigt for os, og hvilke mål og indsatser vi arbejder med.

Diversitet og inklusion

Diversitet og inklusion

"En mangfoldig arbejdsplads er mere effektiv, mere attraktiv og mere innovativ."

Det ligger dybt forankret i vores virksomhedskultur at skabe en rummelig arbejdsplads, der har plads til alle. I Carl Ras anser vi diversitet som en styrke. En mangfoldig arbejdsplads er mere effektiv, mere attraktiv og mere innovativ. Vi ønsker en kultur, der skaber lige muligheder, og vi fokuserer på den enkeltes kompetence, uanset køn, alder, etnicitet, og religion. Vi opererer i en mandsdomineret branche, og ønsker at fremme kvinders plads i både Carl Ras og branchen.

Vi har en klar mission om at være branchens bedste arbejdsplads, fordi vi tror på, at medarbejderne trives bedst og leverer de bedste resultater i et arbejdsmiljø, hvor alle bliver behandlet ligeværdigt og ordentligt. Det går i vores øjne hånd i hånd med et styrket fokus på kønsdiversitet og inklusion i Carl Ras. Vi giver vores medarbejdere rammer til at handle ansvarligt - både ud fra økonomiske, miljømæssige og sociale parametre - fordi vi tror på, at vi ved at skabe værdi for den enkelte, skaber værdi for omverden.

Tilslutning til Dansk Erhvervs diversitetspagt

I efteråret 2022 underskrev vi Dansk Erhvervs diversitetspagt, hvorigennem vi forpligter os til at arbejde for en større kønsdiversitet frem mod 2030. Arbejdet for forandringen skal ske gennem 5 transformationsprincipper med formålet om at opnå en mere ligelig kønsfordeling. De 5 transformationsprincipper er: Målbarhedsprincippet, Inklusionsprincippet, Fødekædeprincippet, Rollemodelprincippet og Bestyrelsesprincippet. Du kan læse meget mere om dem lige her.

Vores mål er at sikre, at Carl Ras fremadrettet er en mangfoldig og inkluderende arbejdsplads med en kultur, der skaber lige muligheder for alle; uanset køn, alder, etnicitet, religion og seksuel orientering. Diversitetspagten giver os nogle konkrete værktøjer til at skabe forandringerne - og samtidig får vi mulighed for at bidrage med nye forslag, ideer og erfaringer til at skabe diversitet og inklusion på det danske arbejdsmarked.

Vores ambition er, at andelen af kvindelige medarbejdere i 2030 skal udgøre minimum 25 % af det samlede antal medarbejdere, og andelen af kvindelige ledere skal udgøre minimum 10 % af det samlede antal ledere. Samtidig arbejder vi på at optimere rekrutteringen og kompetencerne i bestyrelsen, så den på sigt bliver mere mangfoldig. Vi mener nemlig, at en mere øget forskellighed blandt vores ledere og medarbejdere kun bidrager positivt til arbejdsmiljøet og samtidig sikrer, at vi opnår de bedste resultater.

Vi tror på, at det er afgørende, at alle ansatte forstår formålet og så vidt muligt tager det til sig, hvis vi skal nå målene inden 2030. Derfor forankrer vi indsatserne strategisk i hele organisationen.

DEI arbejdsgrupper på tværs af Carl Ras

I Carl Ras ønsker vi at være en moderne og attraktiv virksomhed med en god forretning, der er rummelig og forandringsvillig. På den baggrund arbejder vi løbende og målrettet med diversitet, ligestilling og inklusion (DEI).

I vores DEI-indsats stræber vi efter at involvere så mange medarbejdere som muligt. Vi har derfor haft nedsat tre diversitetsgrupper bestående af medarbejdere fra hele organisationen - på tværs af funktioner og afdelinger. Gruppernes formål har været at komme med idéer til tiltag, der kan styrke DEI (diversitet, lighed og inklusion).

For at sikre kontinuitet og følge op på om vores DEI tiltag, er der efterfølgende oprettet en følgegruppe. Gruppens formål er udover evaluering og opfølgning på DEI tiltag at komme med forslag til nye indsatser. Denne gruppe er ligeledes bredt sammensat med medarbejdere fra hele virksomheden.

Der er ikke krav om særlige kompetencer eller erfaringer for at deltage. - tværtimod har vi ønsket at inkludere et mangfoldigt udsnit af medarbejdere fra både administration, butikker, salgsfunktioner og lager.

Boss Ladies - Vores sparringspartner

Carl Ras ønsker at fremstå som en mangfoldig og inkluderende virksomhed. Derfor bruger vi bl.a. Boss Ladies som sparringspartner - et netværk bestående af ca. 300 kvindelige håndværkere, der kæmper for at skabe kulturforandringer på erhvervsuddannelserne og større diversitet i byggebranchen. De modtog i 2023 Byggeriets Diversitetsdags Hæderspris, som uddeles til personer eller organisationer, der har gjort en helt særlig indsats for at tiltrække kvinder til bygge- og anlægsbranchen.

Boss Ladies har både holdt sommerfest og julefrokost på vores hovedkontor i Herlev, og i den forbindelse involverede vi dem i vores diversitetsarbejde og fik gode input og perspektiver til, hvordan vi kan blive endnu bedre i forhold til mangfoldighed og inklusion. Vi fik, og får løbende, masser af gode råd til både vores butikker, ”kundekultur” og produktsortiment, der alt sammen kan bidrage til at skabe bedre vilkår for kvindelige håndværkere. Alle disse gode input tager vi med os videre i vores arbejde med diversitet, ligestilling og inklusion.

Fokus på Generations Z’s trivsel i Carl Ras

Som en del af vores arbejde med diversitet og inklusion arbejder vi med at styrke trivslen blandt vores unge medarbejdere. Generation Z er fremtidens arbejdsstyrke. Vi ønsker at udvikle og tiltrække dygtige unge kollegaer ved at skabe et arbejdsmiljø, hvor de kan udvikle sig, trives og være en aktiv del af fællesskabet.

Vores trivselsmålinger gennemført via GAIS viser, at de unge medarbejdere havde en lavere trivselscore på faktorer som mestring og resultater - sammenlignet med deres ældre kolleger. Det går hånd i hånd med en bred tendens på arbejdsmarkedet, hvor Generation Z har andre værdier og generelt stiller nye krav og forventninger til deres arbejdsliv. Vi arbejder målrettet for at sikre, at de unge oplever udvikling, mening og tilknytning til Carl Ras som arbejdsplads.

Som en del af indsatsen har vi spurgt vores medarbejdere mellem 18-30 år, hvad der er vigtigst for deres trivsel. De indsigter omsætter vi nu til konkrete initiativer, der skal sikre, at vores unge kolleger føler sig set, hørt og værdsat. Vi har herigennem udarbejdet et anbefalingskatalog til ledelsen med konkrete initiativer til at styrke de unges trivsel og arbejdsglæde.

Mange unge har høje forventninger til sig selv og til deres arbejde. Derfor er det vigtigt for os at skabe trygge rammer, hvor de kan lykkes – også når de starter med de grundlæggende opgaver.

Vi tror på, at når de unge trives og udvikler sig, styrker det ikke kun deres egen arbejdsglæde, men også hele organisationens sammenhold og performance.

Arbejdsglæde er vores vigtigste værktøj

Karrieremuligheder

Vil du være en del af en af virksomhed, der er kåret til Danmarks bedste arbejdsplads?

Se ledige stillinger
værktøjsindsamling