Idéen, der opstod på et tag

Det var en klar, solbeskinnet efterårsmorgen, da vi kørte ind på pladsen ved de gamle DLH-hallerfor at mødes med Næstes stifter, Niels Jakubiak Andersen. Bunker af brugt træ lå som tavse beviser på materialer, der fortjener mere end ét liv.

Næstes fortælling begynder ikke i et mødelokale, men på en tagetage i København. Niels, dengang arkitekt, stod endnu en gang med gamle tagspær i hænderne. De var solide og tørre, men uden mærker og klassifikationer, og derfor røg de direkte i containeren. Det blev ved. Gode materialer, der ikke kunne dokumenteres, blev kasseret igen og igen.

Samtidig stod der næsten altid et skur nede i gården. Et enkelt rum, lav kompleksitet, høj funktion. I det så Niels begyndelsen på noget større: et sted, hvor træ ikke skulle være usynligt, men gerne måtte vise sit tidligere liv.

“Vi stod med gode spær, der intet fejlede, men vi måtte smide dem ud, fordi deres egenskaber ikke kunne dokumenteres.”
- Niels Jakubiak Andersen

‍

Fra kælder til træfabrik

I januar 2020 tog han skridtet fuldt ud, forlod sin tegnestue og begyndte at udvikle idéen hjemme i kælderen. Corona ramte, landet lukkede, men entreprenørvirksomheden Enemærke & Petersen tilbød et par tømrere og et værksted. De første fem skure blev bygget på Smedeland – ikke som en stor satsning, men som en praktisk test: Kan det fungere? Kan det bære?

Da de tomme DLH-haller ved affaldspladsen blev ledige, flyttede Næste ind. Hallerne havde tidligere huset en stor dansk træproduktion, men stod nu hos affaldsselskabet RGS Nordic som en stille skal efter en svunden industri. For Næste blev de i stedet rammen om en ny form for træfabrik baseret på materialer, der ellers ville være brændt.

Siden er virksomheden vokset til 27 ansatte. En milepæl kom for nylig, da Niels så et af Næstes skure på LinkedIn – et skur, han hverken selv havde solgt, tegnet eller bygget. “Jeg havde fået en masse dygtige mennesker ind i alle rollerne fra salg til aflevering, og det kørte bare,” sagde han bagefter. Et tydeligt tegn på, at virksomheden nu havde fundet sin egen rytme og var klar til meget mere.

‍

Fra affald til ressource

Når en bygning rives ned, forsvinder materialerne ofte ud af billedet. Men Næste ved, hvad der ligger i bunkerne: omkring 400.000 tons træ om året, hvor en fjerdedel faktisk kan genbruges. Materialerne skal udtages selektivt, før de ellers bliver ødelagt i traditionel nedrivning. Samarbejdet om at leve op til de nye krav til ”selektiv nedrivning” med nedrivere som Kingo, Tscherning og Søndergaard er centralt, og i branchen er der en bevægelse i gang: Flere begynder at konkurrere på kvaliteten af udtagningen, ikke kun tempoet i nedrivningen.

Affaldsselskaberne vil også noget mere end blot at modtage affald. De vil være materialeleverandører. Træ fra nedrivninger er blevet en ressource.

“Kvalitet er endnu vigtigere end genbrug. Alt hvad vi laver, skal være bedre end det folk kender. Det skal være smukkere, bedre, holde længere og dermed være billigst i længden.”
-Niels Jakubiak Andersen

‍Når industrien smider ud, skaber Næste værdi

Hos producenter af terrassebrædder og profiltræ bliver op mod 20 procent sorteret fra som B-varer. Et knastmærke, en plet eller en flænge på sidste halve meter er nok til, at brættet ryger ud. Det er ikke fordi træet fejler noget – det passer bare ikke ind i industriens standarder.

For Næste er det omvendt. De køber resterne, skærer det dårlige fra og bruger det gode. Det kræver lidt mere håndarbejde og en smule mere tid, men det giver en kvalitet, der faktisk klæder skurene. Pletterne og farveforskellene bliver en del af udtrykket, og kunderne reagerer positivt.

Niels forklarer, at Næste hjælper træindustrien med noget, de i forvejen kæmper med: dokumentation af og ansvarlighed omkring deres egne affaldsstrømme. Når resterne ikke bare brændes af, men ender i nye skure, styrker det både økonomien og ESG-rapporteringen. Begge parter får noget ud af det – og materialerne får en reel chance nummer to. Et næste liv.

Håndværk, kvalitet og faglig stolthed

I hallerne bemærkede vi hurtigt rytmen i arbejdet. Ingen store armbevægelser, bare folk, der gjorde sig umage. Man kunne se det i måden, de håndterede træet på, og høre det i lyden og fornemmelsen af savsmuld, der knaser let under støvlerne. Det var håndværk, før det var noget andet.

Genbrug er for Næste ikke i sig selv nok. Kvaliteten er altid styrende. Hvis et stykke genbrugstræ ikke kan sikre levetidsgarantien af tagpap under et grønt tag i 30 år, bruger de nyt. For lang levetid er en del af bæredygtigheden – og sporene fra træets tidligere liv bliver integreret i udtrykket.

Cirkularitet handler også om mennesker

Den ro og struktur i de industrielle processer gør det ifølge Niels muligt at inkludere flere typer af mennesker i produktionen. Mange opgaver kræver ikke svendebrev eller flydende dansk – det handler om rytme, læring og struktur.

Et af de tydeligste eksempler er Bahri. Han kom ind for fire år siden som syrisk flygtning uden byggeerfaring og uden de forudsætninger, man normalt forbinder med rollen. Han var skrædder – men viste sig hurtigt at være den hurtigste i hallen. Derfor leder han i dag hele afdelingens elementproduktion. Det eneste, han kæmper lidt med, er det danske sprog. Det arbejder de på sammen.

Det sociale ligger ikke i store ord, men i måden arbejdet organiseres på: Opgaver, der kan mestres; processer, der skaber plads; fællesskaber, hvor tempo og samarbejde betyder mere end CV’er.

‍

Skure som sociale mødesteder‍

Skure er ikke længere bare et sted at stille en cykel eller en trillebør. I mange almene boligområder er de blevet små, men betydningsfulde mødesteder. Rum, der giver plads til hverdagsfællesskaber, som ellers kan være svære at finde.

Niels uddyber: “Beboerne bruger skurene til alt fra syklubber og kreative værksteder til børneaktiviteter og små fællesskaber for ensomme mænd. Ét sted har børnene lavet en lille kæphestklub, og et andet sted fungerer skuret som uformelt mødested for naboerne.”

Det er netop denne funktion, der ligger bag Realdanias projekt Vores Sted – 150 små mødesteder på 35 m², opført over hele landet. Næste leverer modulerne. De er ikke opvarmede og ikke designet som traditionelle lokaler. De giver bare læ, et tag og et sted at samles.

Fremtidens fællesskaber behøver ikke flere kvadratmeter. De behøver bedre rammer. Og nogle gange er et skur lige præcis det, der skal til.

‍

Et fælles ansvar – og vejen frem

Cirkulær praksis kræver, at værdikæden trækker i samme retning. Nedrivere, affaldsselskaber, rådgivere og leverandører skal dele ansvar og dokumentation. Det er ikke en opgave, én virksomhed kan løfte alene. Som Niels siger, er cirkularitet en holdsport, og det handler om, at tingene fungerer i praksis.

Cirkulær økonomi bliver først virksom, når den fungerer i praksis. Når kvaliteten holder. Når tingene kan betale sig. Næste er ikke et perfekt system. Men det er en retning, der gør tingene bedre – skur for skur.

Træet får et nyt liv. Og nogle gange gør mennesker det også.

‍