Bæredygtigt byggeri

Det rigtige værktøj er altafgørende, når katastrofen rammer

Mange af verdens fattigste lande bliver udsat for naturkatastrofer, der kan få store konsekvenser for lokalbefolkninger i områderne. Som katastrofepartner for Røde Kors leverer Carl Ras et bredt udvalg af værktøj til kriseberedskabet, der bruges i genopbyggelsen af de katastroferamte områder.

Det rigtige værktøj er altafgørende, når katastrofen rammer

Mange af verdens fattigste lande bliver udsat for naturkatastrofer, der kan få store konsekvenser for lokalbefolkninger i områderne.
Som katastrofepartner for Røde Kors leverer Carl Ras et bredt udvalg af værktøj til kriseberedskabet, der bruges i genopbyggelsen af de katastroferamte områder.


Værktøjet tages i brug, når Røde Kors lynhurtigt skal rykke ud til et katastroferamt område og yde nødhjælp til lokalbefolkningen:  

”Det er afgørende for os, at vi på forhånd er godt sikret med en stor mængde værktøj i høj kvalitet. Det gør, at vi kan være fleksible og er rustet til at løse alle de udfordringer, vi kan møde i de ødelagte områder,” fortæller Jesper Ranch Nielsen, der er beredskabsleder i Røde Kors’ katastrofeenhed med ansvar for katastrofelageret og organisationens hurtigudrykningsenhed - Base Campen.

Derfor anvender Røde Kors et stort udvalg af teknisk udstyr lige fra el-værktøj, håndværktøj, bil-lader og personlige værnemidler fra Carl Ras, der egner sig perfekt til byggepladsen.

Værktøjet bruges blandt andet til opsætning af Røde Kors’ Base Camp, der er en lejr for de udsendte nødhjælpsarbejdere, der yder nødhjælp i katastrofeområdet. For at sikre en effektiv katastrofeindsats er det ifølge Jesper Ranch Nielsen afgørende, at Base Campen og dets faciliteter er velfungerende:

”Base Campen skal have ordentlige toiletforhold, køkken- og spisefaciliteter samt plads til kontor og administration. Derfor gør vi brug af forskelligt værktøj, der både kan arbejde med træ, VVS og strøm.”


Gør en forskel for lokalbefolkningen

Værktøjet tages i brug af danske håndværkere, der arbejder i Base Campen. Ifølge Jesper Ranch Nielsen gør de en særlig forskel for lokalbefolkningen i området:

”Vi ansætter en masse lokale folk til at hjælpe os, som typisk ikke har nogen færdigheder inden for håndværksfaget. Håndværkerne fra vores Base Camp prøver derfor at lære så meget fra sig, de overhovedet kan, så de lokale bliver i stand til at opbygge bedre faciliteter i katastrofeområdet, og efterfølgende selv kan få et arbejde inden for håndværksfaget.”

No Image
Værktøj til indkøbspriser hos Carl Ras

Røde Kors får leveret alt teknisk udstyr inden for håndværk og beslag til indkøbspriser af Carl Ras, så de er godt rustet, når en katastrofe rammer et område.

”Førhen brugte vi rigtig meget tid og ressourcer på selv at indhente tilbud og indkøbe værktøj i flere butikker. Med vores faste samarbejdsaftale med Carl Ras kan vi afsætte penge til at indkøbe en større mængde værktøj af høj kvalitet til vores katastrofeindsatser, og vi får leveret de bedste løsninger efter vores behov,” fortæller Jesper Ranch Nielsen og fortsætter:

”Når vores lager er fyldt op med mere teknisk udstyr, kan vi hurtigere rykke ud og opsætte Base Campen i katastrofeområdet og sætte ind med nødhjælp til den ramte lokalbefolkning.”


Nye håndværkere til det internationale beredskab

Røde Kors søger løbende forskellige håndværkere til deres internationale kriseberedskab, der vil løse tekniske håndværksopgaver i et katastrofeområde og gøre en forskel i verdens brændpunkter.

Læs mere om Røde Kors’ internationale beredskab her

Fakta om Røde Kors

Røde Kors er verdens største humanitære hjælpeorganisation, der består af ca. 13. mio. frivillige i 192 lande, der hjælper mennesker i nød. Katastrofer er en central del af arbejdet, hvor Røde Kors står klar med hurtig og effektiv nødhjælp.