Bliv Handelstrainee i Carl Ras
I Carl Ras tilbyder vi både elevplads som it-supporter og datatekniker. Begge stillinger er lokaliseret på vores hovedkontor i Herlev.

Bliv Handelstrainee i Carl Ras
Som elev i vores IT-afdeling bliver du en del af et mindre team, hvor hovedopgaven er at supportere medarbejderne i Carl Ras og sikre, at IT, systemer og processer fungerer optimalt i forhold til brugerne.
Som IT-elev vil du derfor få en stor berøringsflade i hele organisationen.
Når du starter som elev i Carl Ras kommer du på en teambuilding-dag sammen alle dine nye elev-kolleger. På den måde får I mulighed for at lære hinanden godt at kende fra start. Vi afholder løbende forskellige elevdage i løbet af din uddannelse, hvor alle Carl Ras’ elever mødes til sjov og hygge.
Gennem hele dit uddannelsesforløb bliver du fulgt tæt af vores elevansvarlige i HR samt af din mentor og leder. De koordinerer dit elevforløb sammen med dig og sørger for, at du når dine og vores mål. Vi udarbejder også en individuel uddannelsesplan, som passer til din afdeling, din uddannelse og dine særlige interesser. Uddannelsesplanen revideres løbende i forbindelse med dine faste elevsamtaler.
Der sker hele tiden noget nyt, og så snart du er klar til det, får du både egne opgaver og områder, som du er ansvarlig for. Vi kommer til at stille krav til dig, og vi forventer, at du er nysgerrig og tager ansvar. Til gengæld forventer vi også, at du stiller krav til os og til dine arbejdsopgaver.
Du har gennemført grundforløbet på IT-supportuddannelsen for at komme i betragtning. Er du i tvivl, bør du spørge studievejlederen på din erhvervsskole, om din grunduddannelse giver adgang.
Vi optager elever lejlighedsvist, så send os en uopfordret ansøgning ved at oprette en jobagent. Så hører du fra os, hvis vi får en ledig elevstilling.