social
Sådan får brugt værktøj nyt liv
Genbrug giver brugt værktøj nyt liv. Derfor har vi siden 2015 haft en fast værktøjsindsamling integreret i alle vores butikker i landet, hvorfra vi donerer værktøjet videre til et godt formål. Vi er stolte af at kunne sige, at vi både er de første og eneste i Danmark, der har startet den form for indsamling, som kører året rundt!

Sådan får brugt værktøj nyt liv
I skurvogne og på byggepladser ligger der masser af værktøj og samler støv. Det kan være en ekstra boremaskine, en gammel hammer eller en nedstryger, der ikke fejler noget, men blot er blevet erstattet af nyt.
I Carl Ras bidrager vi til, at værdien i produkterne bevares så længe som muligt - og vi har gjort det let at komme af med overskudsværktøjet med god samvittighed, der samtidig bidrager til den cirkulære udvikling. I alle vores butikker kan kunder og leverandører derfor indlevere deres brugte og funktionsdygtige værktøj og restvarer, så værktøjet kan blive genbrugt og skabe værdi for andre.

Her kommer værktøjet hen
At tage samfundsansvar er en del af DNA’en i Carl Ras. Vi tager ansvar for vores omverden, og vi arbejder for at gøre en forskel i nærområder såvel som på globalt plan. Vi donerer værktøj til værksteder for udsatte i Danmark, der giver stor værdi til udsatte og lokalsamfundene.
Det gælder f.eks. vores donationer af brugt værktøj til Kofoeds skole, der har eksisteret siden 1928. Kofoeds skole hjælper socialt udsatte mennesker med at hjælpe sig selv til et bedre liv. Carl Ras’ donerede værktøj bliver brugt i deres ReDesign værksted, hvor skolens elever er i arbejdstræning. Værkstederne har to grundlæggende formål: At ruste eleverne til at komme ud på arbejdsmarkedet og at styrke deres sociale og personlige færdigheder.
Vi donerer derudover brugt værktøj til håndværkerskoler i udviklingslande, der er med til at give unge en uddannelse og opbygge lokalsamfund. Vi har blandt andet doneret brugt værktøj og maskiner i høj kvalitet til en erhvervsskole i Sierra Leone i Afrika. Det er sket i samarbejde med den humanitære organisation Ingeniører Uden Grænser. Donationen af værktøj og maskiner styrker erhvervsskolens håndværkeruddannelse for unge med fysisk handicap, så de kan skabe et levegrundlag og en fremtid for dem selv i lokalsamfundet i Sierra Leone.
Vi har også indgået et samarbejde med Repair Café Danmark - en kæde af caféer over hele landet, hvor frivillige reparerer borgernes ting gratis for at bevare værdien i så lang tid som muligt. Den mission taler direkte ind i Carl Ras’ fokus på bæredygtigt byggeri og cirkulære løsninger og gør en kæmpe forskel for deres frivillige.
"Vi er de første og eneste i Danmark, der har startet den form for indsamling, som kører året rundt!"
Siden 2015 har vi doneret til en lang række af modtagere så som:
- Acoustic Aid
- Autismecenter Vest
- Bente Irene af Helsingør
- Børn i Afrika
- Fredes Woodshop
- Hjælp til Hjemløse i Århus
- Ingeniører Uden Grænser
- Keep Helping Ukraine
- Kofoeds skole
- Marcus på hospitalsskibet
- Region Hovedstaden
- Repair Cafeer i Danmark
- Røde Kors
- Røde Kors i Århus
- Sierra Leone/Ingeniører uden Grænser
- Sydhavns Compagniet
- T.W.A.S
Værktøjsindsamlingen er blot en af de mange måder, hvorpå vi i Carl Ras bidrager til den bæredygtige udvikling i byggebranchen.
Kig endelig forbi en af vores Carl Ras butikker, hvis du vil høre mere og donere til vores værktøjsindsamling. Er du interesseret i et donationssamarbejde med os, kan du kontakte vores interne sælger, Brian Nielsen.
Du kan desuden læse mere om vores faste værktøjsindsamling i denne flyer.
Genbrug giver brugt værktøj nyt liv
Landsdækkende værktøjsindsamling
Kig forbi en af vores Carl Ras butikker, hvis du vil høre mere og donere til vores værktøjsindsamling.
Find butik