environmental

Grønne partnerskaber

I Carl Ras investerer vi i grønne partnerskaber, der skal styrke vores arbejde med at fremme den grønne omstilling.

Den grønne omstilling er et fælles ansvar, som vi alle bør løfte for at udvikle branchen. I Carl Ras tror vi på at samarbejde om grønne løsninger er vejen frem, fordi innovative ideer og nye muligheder sker, når forskellige mennesker mødes. Sammen kan vi udfordre branchens vanetænkning og samtidig hjælpe kunderne med at blive en del af udviklingen.

Partnerskabet med The 0-Mission

Som led i at reducere vores eget CO2-aftryk har vi fra 2025 indgået et partnerskab med The 0-Mission, der gør det muligt for os at matche 25% af vores strømforbrug med solbaseret energi.

Via The 0-Mission bidrager vi til opførelsen af solparker i Danmark, der ikke kun producerer vedvarende energi, men også tager hensyn til biodiversitet og grundvandsbeskyttelse. Et eksempel er solparken i Vandel ved Vejle, hvor Carl Ras gennem et abonnement på solpaneler bidrager til produktionen af 550 MWh strøm baseret på solenergi. Denne indsats har allerede reduceret udledningen af ca. 274 tons CO2e – svarende til omkring 1248 returrejser mellem København og Paris med fly.

Partnerskabet er en vigtig del af vores ambition om at accelerere den grønne omstilling og støtte Parisaftalens mål om at tredoble produktionen af vedvarende energi inden 2030. Sammen med andre danske virksomheder og udviklere af vedvarende energi skaber vi en forretningscase for 100% privatfinansieret, solbaseret strøm, der gør en reel forskel.

"Vi matcher 25% af vores strømforbrug med solbaseret energi."

Ud over energiproduktion bidrager solparkerne også til naturen: Områderne mellem solpanelerne er skabt som levesteder for bier, insekter og blomster, og pesticider og gødning undgås for at beskytte grundvandsressourcerne.

I Carl Ras er vi stolte af at være en del af dette partnerskab, der både fremmer innovation, bæredygtighed og grøn energi – og bringer os et skridt nærmere en grønnere branche.

Partnerskabet med Havnens Hænder

Fremtiden kalder på miljøvenlige løsninger, der bidrager til sundere byggerier og boliger. Men bæredygtig omstilling kræver viden om de rette byggematerialer, og de skal være tilgængelige og nemmere at få fat i. Derfor indgik vi i starten af 2021 et partnerskab med landets første biobaserede byggemarked, Havnens Hænder, der udelukkende sælger sunde og naturlige byggematerialer, der bidrager til at nedbringe CO2-regnskabet i byggebranchen.

Havnens Hænder holder til på Refshaleøen i København, og de brænder for at gøre byggebranchen grønnere. De har opbygget stor viden på området og kan levere konkrete løsninger gennem rådgivning og produkter, der ikke er set i branchen før. Visionen er at få byggebranchen til at se potentialet i de naturligt intelligente materialer og vigtigheden i at omstille nu. Derfor rådgiver, underviser og formidler Havnens Hænder viden om bæredygtige materialer, løsninger og principper indenfor byggeri.

Vores samarbejde med Havnens Hænder går rigtig godt i spænd med vores vision om at udvikle byggebranchen i en bæredygtig retning. Målet med partnerskabet er at skabe bedre vidensdeling om bæredygtige og biobaserede byggematerialer, så vi kan klæde vores kunder bedre på til bæredygtige løsninger, og gøre det lettere tilgængeligt og nemmere for dem at bygge bæredygtigt.

Læs om Carl Ras og Havnens Hænders showroom for bæredygtige og biobaserede byggematerialer.

"Den grønne omstilling er et fælles ansvar, som vi alle bør løfte for at udvikle byggebranchen."

Partnerskabet med Genbyg

I slutningen af 2022 købte Carl Ras sig også ind i Genbyg, som er Danmarks største genbrugsbyggemarked. Genbygs ambition er at male byggebranchen grøn, og de har erfaret, at der er et stort uudnyttet potentiale for mere genbrug og bæredygtighed i byggebranchen. Genbygs vision har altid været at gøre det nemt at handle brugt. De var de første til at gøre salg af genbrugsbyggematerialer systematiseret og digitalt - og de har været førende lige siden.

Vores partnerskab med Genbyg betyder, at virksomheden kan vokse sig større, så vi kan skrue op for volumen, og gøre det mere attraktivt og tilgængeligt at arbejde med brugte byggematerialer i branchen. Med mere end 90 år som grossist i byggebranchen, ser vi i Carl Ras det som vores pligt at tage ansvar på det her område og bidrage så konkret som muligt i initiativer, der kan flytte branchen i en mere bæredygtig retning.

I januar 2024 deltog Carl Ras, Havnens Hænder og Genbyg sammen på den bæredygtige håndværkerfestival ”Håndværk”. Formålet var her at komme med ny viden, sparring og rådgivning til udførende håndværkere, der vil bygge mere bæredygtigt.

Grønne partnerskaber

Carl Ras og E&P køber sig ind i Genbyg

Der skal turbo på den grønne omstilling. Derfor køber Carl Ras og Enemærke & Petersen sig ind i genbrugsbyggemarkedet Genbyg med 20% hver.

Læs mere
værktøjsindsamling