Governance

Ansvarlige leverandører

I starten af 2025 har Carl Ras meldt sig ind i den internationalt anerkendte platform, Amfori BSCI. Som medlem af Amfori BSCI arbejder Carl Ras målrettet for ansvarlige og etisk forsvarlige forhold i vores globale leverandørkæde.

‍

Med Amfori BSCI som fælles retning

‍

Medlemskabet af Amfori BSCI giver os et stærkt internationalt rammeværk i ryggen, der hjælper os – og vores leverandører – med at skabe bedre arbejdsforhold, mere transparens og en højere grad af ansvarlighed. Udrulningen sker løbende, og vi arbejder hele tiden på at få flere leverandører med i platformen.

‍

‍

Hvorfor vores medlemskab af Amfori BSCI er vigtigt for vores kunder:

‍

Vores medlemskab af Amfori BSCI betyder, at du som kunde får produkter, der både lever op til tekniske krav og tydelige standarder for ansvarlighed.

‍

Det giver en række konkrete fordele såsom:

‍

  • Højere troværdighed i din egen værdikæde: Når du køber hos os, kan du dokumentere, at dine produkter kommer gennem en leverandørkæde med internationalt anerkendte krav til menneskerettigheder og arbejdsforhold.
    ‍
  • Mindre risiko for uacceptable forhold: Amfori BSCI hjælper os med at identificere og håndtere risici i produktionen – fx børnearbejde, uretfærdige lønninger eller usikre arbejdsforhold. Det betyder færre bekymringer og større sikkerhed for dig.
    ‍
  • Transparens og dokumentation: I Amfori arbejdes der systematisk med audits, risikovurderinger og opfølgning. Den struktur sikrer, at du får leverandører, der kan dokumentere ansvarlig praksis – ikke bare love den.
    ‍
  • Stærkere leverandørsamarbejder: Når fabrikker arbejder efter BSCI-principperne, forbedres både processer og kvalitet over tid. Det giver mere stabile leverancer, færre fejl og i sidste ende er det en medvirkende faktor til bedre produkter.
    ‍
  • Understøtter dine ESG-mål: Mange virksomheder stiller i dag krav til ansvarlig sourcing. Vores BSCI-medlemskab gør det nemmere for dig at leve op til egne politikker, certificeringer eller rapporteringskrav.

‍

‍

Vi arbejder tæt sammen med vores leverandører om at implementere BSCI’s Code of Conduct, og vi følger løbende op gennem dialog, audits og konkrete forbedringsplaner. Vores tilgang handler om udvikling – ikke afvikling – fordi langvarige partnerskaber skaber de bedste resultater for både mennesker, produkter og kunder.

‍